Kære alle,
sommerferien venter forude og det betyder selvfølgelig også ridelejr på Skåde!!!
Ridelejren for de 12-17 årige er fra onsdag d 2/7 til søndag d 6/7 (fra 2/7 kl 9.00 til 6/7 kl 15.00).
Vi har i år gjort os ekstra umage for at lave et fedt program med en masse sjove aktiviteter: springning, dressur, skovture, ponygames, ridning i badetøj og nattøj og meget mere. Ridelejren er med mulighed for overnatning i telt alle dage. Det var superhyggeligt, da vi gjorde det forrige år. Når vi ikke rider, skal vi have det sjovt med vandkamp, rundbold, bål, spil, quiz, konkurrencer, hygge, snak osv. Og i år genindfører vi den traditionsrige tur til Djurs Sommerland.
Deltagelse koster 2500kr og inkluderer lån af elevhest/pony, fuld forplejning, undervisning og udgifter til udflugt.
Ved tilmelding bedes du notere deltagers ønsker til elevheste/ponyer på lejren og evt. kommentarer til tilmelding.
Spørgsmål kan stilles til Nanna på nannap1504@gmail.com eller hun kan fanges på rideskolen.
Yderligere information, program og pakkeliste følger.
Mange hilsner,
Nanna og Pony/Junior